Bankchef foreslog tidlig hvidvaskundersøgelse i fortrolig mail: »Helt vanvittige beløb« med tråde til »bestikkelse« ville give »dårlige sager«

Mailen var sendt »i fortrolighed«, stod der allerede i første linje. Den beskrev, hvordan nogle af Danske Banks kunder i Estland overførte »vanvittige beløb« med forbindelse til en sag om »bestikkelse af embedsmand«. Og at problemerne var så store, at banken burde bestille en stor og dyr undersøgelse. Det var sjældent alvorstunge ord i toppen af en dansk bank. Alligevel skulle der gå adskillige måneder, før en sådan undersøgelse blev søsat. De alarmerende ord fremgår af en intern og fortrolig mail, som Berlingske er kommet i besiddelse af, og som aldrig før har været omtalt offentligt. Mailen blev sendt mellem to topfolk i Danske Bank allerede i det tidlige forår 2017. Samme forår, hvor bankens daværende topchef, Thomas Borgen, ifølge de to chefkolleger afviste netop en sådan undersøgelse af den skandaleramte estiske filial, hvilket Berlingske for nylig kunne afsløre. E-mailen understreger nu ifølge en ekspert, hvor alvorligt bagtæppet var, da den opsigtsvækkende beslutning blev truffet. »Det er bemærkelsesværdigt«, siger selvstændig hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft, der har fulgt sagen tæt. Ifølge ham viser e-mailen, at »problemerne i hvert fald var tydeligt formuleret højt oppe i banken.« »Det er nemt at være bagklog, men på øverste niveau vidste man, at den var helt »vanvittigt« gal. På den baggrund er det meget svært at forstå, hvordan man kunne afvise den undersøgelse,« siger han. En millimeterpræcis spådom E-mailen blev sendt om aftenen 20. marts 2017. Kun to timer forinden havde Berlingske og en række andre medier i Europa publiceret den første artikel om et tema, der skulle vise sig at udvikle sig til en gigantisk skandale: Danske Banks hvidvasksag. Af Berlingskes artikel fremgik det, at milliarder af kroner med klare tegn på hvidvask var strømmet uhindret gennem bankens estiske filial. På baggrund af mediesagen havde banken undersøgt anklagerne. Og pengestrømmene var ganske rigtigt dybt mistænkelige. Det var dét, e-mailen handlede om. Afsenderen af den fortrolige e-mail var Danske Banks daværende chef for compliance, Anders Meinert Jørgensen, og modtageren var bankens daværende økonomidirektør, Jacob Aarup-Andersen, der i dag er topchef i Carlsberg. »De 3 største kunder i Estland stod for næsten 40 procent af volumen … det betyder, at bare 3 kunder har kørt mere end 460 mUSD (svarende til over tre milliarder kroner, red.) igennem deres konti. Det er helt vanvittige beløb«, skrev Anders Meinert Jørgensen i e-mailen, som Berlingske har gengivet ordret. Han havde gennemgået en liste med 160 involverede kunder og kunne »genkende et par navne«, lod han forstå. »Det viser sig, at to af dem også går igen i den famøse PACE-sag (bestikkelse af embedsmand)«, skrev han med henvisning til en omfattende korruptionssag i Europarådets Parlamentariske Forsamling. I hvad der skulle vise sig at blive en millimeterpræcis spådom skrev Anders Meinert Jørgensen også, at mistænkelige pengestrømme af en sådan »volumen og omfang« betød, at banken »i nogle år frem« risikerede »diverse dårlige sager«. Netop af den grund anbefalede han at tage drastiske midler i brug: »Vi bør overveje nøje, om vi skulle få lavet en gennemgang af alle de kunder, vi har smidt ud, herunder mappet (kortlagt, red.) alle deres transaktioner, for at forstå fuldstændig, hvad det er, vi har haft gang i,« skrev Anders Meinert Jørgensen og tilføjede, at en sådan analyse ville være omfattende og dyr og kræve ekstern hjælp. »Hvis vi gør det, skal det have mandat meget højt oppe«, skrev Anders Meinert Jørgensen i e-mailen. Men et sådant mandat skulle de vente længe på. Borgen gav ikke mandat E-mailen skriver sig ind i et opsigtsvækkende forløb, som Berlingske har kunnet afdække de seneste uger. For ifølge de to bankchefer i e-mailkorrespondancen var der især én person, der dengang i foråret 2017 modsatte sig en stor undersøgelse: Deres øverste chef, bankens daværende administrerende direktør, Thomas Borgen. Det forklarede både Anders Meinert Jørgensen og Jacob Aarup-Andersen i deres hidtil hemmeligholdte kommentarer til den såkaldte Bruun og Hjejle-undersøgelse af hvidvasksagen, som Berlingske kunne beskrive for nylig. Blandt andet kritiserede Jacob Aarup-Andersen i sine kommentarer, at advokatundersøgelsen undlod at nævne, at »den administrerende direktør ikke ønskede en fuld undersøgelse i foråret 2017«. Undersøgelserne blev først iværksat et halvt år senere, i september, og Finanstilsynet, bankernes vagthund, har tidligere beskrevet den sene igangsættelse af undersøgelsen som kritisabel. Langsommeligheden blev også kritiseret af advokatfirmaet Bruun & Hjejle, endda med direkte adresse til Thomas Borgen – men dog kun i den interne og fortrolige version af bankens storstilede rapport om hvidvasksagen: »Dette var sent,« skrev Bruun & Hjejle om igangsættelsen af undersøgelsen i efteråret 2017, »eftersom man måtte forvente, at en administrerende direktør ville have behov for at vide, om hvidvask havde fundet sted i banken«. Hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft mener, at e-mailen fra Anders Meinert Jørgensen til Jacob Aarup-Andersen 20. marts 2017 sandsynliggør, at banktoppen var vidende om de potentielt enorme problemer, som man samtidig afviste at undersøge til bunds. Han mener, at det samlede forløb »tyder på, at Thomas Borgen var velinformeret om alvoren, da han tilsyneladende afviste undersøgelsen«, »Det er naturligt, at en administrerende direktør bliver involveret i den slags, vil jeg mene,« tilføjer han. Advokat: Borgen modsatte sig ikke undersøgelse Berlingske er ikke bekendt med, om – og i så fald hvordan – Jacob Aarup-Andersen besvarede mailen. Hverken han eller Anders Meinert Jørgensen har ønsket at kommentere denne artikel. Peter Schradieck, som er advokat for Thomas Borgen, understreger i en mail til Berlingske, at Thomas Borgen ikke var modtager af den omtalte mail. Han medgiver, at Borgen i marts 2017 ganske rigtigt blev »præsenteret for et forslag om at undersøge de mistænkelige kunder og transaktioner i den estiske filial«. »Thomas Borgen anbefalede dog i første omgang at igangsætte en ekstern årsagsundersøgelse for at få afklaret, hvorfor den interne hvidvaskkontrol i Danske Banks estiske filial havde fejlet. Denne undersøgelse blev igangsat umiddelbart herefter.« I kølvandet på årsagsanalysen besluttede ledelsen og bestyrelsen at igangsætte kunde- og transaktionsundersøgelsen i september 2017, skriver Peter Schradieck og tilføjer: »Thomas Borgen har aldrig modsat sig eller forhindret, at kunde- og transaktionsundersøgelsen blev igangsat.« Peter Schradieck understreger, at hele sagskomplekset har været »meget grundigt behandlet af politiet og anklagemyndigheden«, der aldrig rejste tiltale mod Borgen, og at Borgen ved Retten i Lyngby blev frikendt i erstatningssagen anlagt mod ham af en række investorer. Om selve Bruun & Hjejles advokatundersøgelse har seniorpartner Ole Spiermann, der ledte undersøgelsen, tidligere understreget, at advokathuset står ved sine »konklusioner og vurderinger,« at »centrale og kritisable« forhold blev lagt frem, og at forskellige juridiske hensyn også dengang påvirkede, hvad der kunne offentliggøres. »Selve undersøgelsesprocessen er foregået efter bogen. Alle individer blev behandlet lige og blev foreholdt faktuel kritik og juridisk bedømmelsesgrundlag i forbindelse med interview og omfattende høringer,« har Ole Spiermann forklaret. Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, har til Berlingske forklaret, at Danske Bank længe »har samarbejdet fuldt ud med myndighederne« og fortsat beklager sagen. Berlingske har de seneste uger afdækket, hvordan flere væsentlige oplysninger om blandt andet Thomas Borgens ageren og bankens kendskab til de mulige problemer i Estland har været udeladt af bankens offentliggjorte advokatrapport. https://www.berlingske.dk/virksomheder/bankchef-foreslog-tidlig-hvidvaskundersoegelse-i-fortrolig-mail-helt